HISTORIE
IDE OG GRUNDTANKE
MISSION

BILLEDARKIV
NYHEDSARKIV

SAMARBEJDSPARTNERE

HÅNDBOLD
Træning håndbold
FODBOLD
GYMNASTIK
BADMINTON
DANSK FITNESS
TENNIS/SQUASH

UGEPROGRAM
FYSISK TRÆNING
SUNDHEDSNETVÆRKET
STUDIETURE UDLAND
BETINGELSER

FSC-KONTAKTLISTE
PERSONPROFIL
KONTAKT OS

LINKS
TRÆNERNE
ELEV BILLEDER
UGEN DER GAK
Book en instruktør...

Se 2005 brochure

Håndbold

Håndboldlinien på Fyns SportsCollege vil igen i år tilbyde træning på højt niveau for både piger og drenge. Uanset hvilken klub spilleren er tilknyttet vil der blive taget udgangspunkt i den enkeltes færdigheder samt udviklingspotentiale. 

Man kan i forbindelse med et ophold på Fyns SportsCollege blive tilknyttet et af GOG´s hold men det er absolut lige så acceptabelt at man forbliver i sin nuværende klub eller en anden forening. På Sydfyn findes der mange gode klubber med håndbold på alle niveauer så alle kan deltage i træningen efter ens individuelle behov og ønsker

Trænere for håndboldafdelingen bliver Flemming "Tuborg" Larsen som er fungerende assistent træner for GOG´s ligadamer samt tilknyttet DHF som landstræner for U16 og udviklingstruppen. Torben Madsen vil assistere når Flemming ikke kan varetage træningen og der vil blive inviteret diverse spændende GOG profiler til at gennemføre specialtrænings arrangementer

Konceptet for håndboldlinien på Fyns SportsCollege er at træningen stadig er ment som et supplement til spillernes klubtræning. Af samme årsag lægger vi i den ugentlige træning meget vægt på at udvikle spillernes individuelle færdigheder i forsvar og angreb, f.eks. afleveringsteknik, finter, skudvarianter, parader og tacklinger. Fokuseringen på den enkelte betyder tillige, at det er lysten til at træne og ønsket om at blive en bedre spiller der er det afgørende.

Hver spiller vil via diverse test, samtaler, behovsanalyse samt en kapacitetsanalyse få udarbejdet et personligt program for, hvordan vedkommende på den mest optimale måde kan forbedre sine fysiske samt håndboldmæssige færdigheder.

Træningen vil være en blanding af håndboldtræning samt individuel fysisk træning som tager udgangspunkt i stærke og svage sider hos den enkelte. Et tæt samarbejde med træneren i den klub som spilleren er tilknyttet skal sikre en konstant udvikling mod de mål der sættes i fællesskab.

Vi ser allerede nu frem til Danmarksmesterskaberne for Handelsskoler i slutningen af februar, hvor vi har meget stolte traditioner.

Kontakt klubber

GOG Svendborg TGI er den primære samarbejdsklub men FSC forsøger at have et tæt samarbejde til alle de omkringliggende klubber.

GOG Svendborg TGI er en forening, der rummer både elite og bredde. Klubben er på eliteplan placeret i toppen af både dame- og herreligaen.

GOG Svendborg TGI ønsker at fastholde profilen som en forening, samtidig med at vi i relation til vore 1. hold har en professionel profil både på og udenfor håndboldbanen.

GOG Svendborg TGI's varemærke har altid været børne- og ungdomsholdene, hvor vi har vundet mange danmarksmesterskaber siden klubben blev etableret i 1973.

GOG Svendborg TGI er præget af et velfungerende foreningsmiljø, hvor det frivillige arbejde fra mange sider er fundamentet i foreningens drift - samtidig med en professionel administration med 8 ansatte.

For unge skal det være sjovt at spille i GOG Svendborg TGI, samtidig med at spillerne får opfyldt deres ambitioner på det hold, man er udtaget til, og via indstilling og levevis får en god basis for på længere sigt at blive håndboldspiller på højeste seniorniveau.

 

GOG Svendborg TGI
Stærkærvej 1
5884 Gudme

Tlf: 62 25 21 35
gog@gog.dk