På fodboldlinien har vi tilknyttet træner Andy Jørgensen fra Team Sydfyn til at tage sig af pigerne, medens drengelinien vil blive trænet af Jesper Trabjerg Jensen fra Fc Svendborg
Træningen består stort set udelukkende af teknisk og taktisk træning. Vi vægter bl.a. spark, tæmninger, tackling, headning, vending med bold, første boldberøring, pasningsspil og afslutninger. Derudover arbejder vi med angrebs- og forsvarsprincipper.
Niveauet går fra 2.div, Ynglinge- og Juniordivision, Dame DS til almindelig seriefodbold.
Vores udgangspunkt er endvidere at vi som trænere er synlige og aktive for at kvaliteten i træningspassene bliver så høj som mulig. Når vejret ikke gør det muligt at anvende almindelige græsbaner, har vi adgang til den helt nye kunststofbane på SfB's anlæg. |